Linda Hougaard

Linda Hougaard er en selvlært prisvindende fotograf med en forkærlighed for natur og dyr. Billederne laves tæt på hjemmet i Nordjylland, men jagten på det gode billede har også bragt hende til fjerne egne af verden som Brasilien, Nepal og Kenya.

Linda har fotograferet i mange år og har altid haft et godt øje for kompositioner der løfter billeder til noget specielt. Stilen er nysgerrig, artistisk og drømmende med plads til fortolkning. Dette opnås igennem målrettet arbejde med lyset og kameraets tekniske muligheder. Målet er at formidle stemning og miljø for at vise, hvilken fantastisk natur vi lever i, hvis man blot kigger efter.

Til dagligt arbejder Linda på KMD i Aalborg og bruger en stor del af fritiden på enten at fotografere ude i naturen eller arbejde med billederne hjemme ved køkkenbordet.

Linda har gentagende gange fungeret som fotoguide på rejser til Afrika, hvor målet har været at hjælpe deltagerne til at tage bedre billeder af Afrikas dyr